Parykens udviklingshistorie

I middelalderen, med spredning af kristendommen, blev parykstilarter gradvist enklere. I den sene middelalder (ca. 1200 - 1400 e.Kr.) på grund af social uro og økonomisk vanskelighed blev parykker ikke længere betragtet som et værdifuldt tilbehør. Kvinder dækkede generelt deres hår med turbaner og en samlet æstetisk værdsat enkelhed. Indtastning af renæssancen (1400 - 1600 e.Kr. Hovedindpakninger blev forladt til fordel for at pryde dem med livlige slør og glitrende smykker. Parykker blev moderigtige igen, og samfundet re - omfavnede forfølgelsen af ​​skønhed. Populariteten af ​​parykker i Frankrig kan spores tilbage til regeringen af ​​kong Louis XIII, der bar detaljerede parykker for at skjule hans tidlige balding. Dokumenter angiver grundlæggelsen af ​​den første uafhængige Wigmakers guild i 1673. I denne periode arvede parykker de ædle traditioner for domstolene i Louis XIII og Louis XIV og blev et uundværligt modesymbol for det magtfulde og velhavende. Louis XIVs elskerinde sportede en unik frisure kaldet "Lace High", som blev en mode og udløste udbredt efterligning blandt overklassen, hvoraf mange brugte parykker og låse til at skabe lignende udseende. Ved afslutningen af ​​Louis XIV's regeringstid var "Sun King" ikke længere begrænset til den franske adel, men var blevet almindeligt i kongelige familier i hele Europa og blev et grundlæggende element i europæisk aristokratis påklædning. Den moderne paryksindustri, der er centreret i Xuchang, Henan, Kina, har dannet en komplet forsyningskæde med produkter, der dækker 60% af det globale marked. Branchen fortsætter med at innovere og introducere moderigtige genstande såsom traditionelle - stykker parykker og farverige øreklip, der udvider forbrugernes brug ved at skjule og reparere pletter til hverdagens styling. Når Generation Z bliver den største forbrugerstyrke, er parykker blevet et populært valg blandt unge på grund af deres lethed med slid. Den globale markedsstørrelse nåede 14,43 mia.